Felicia Paaske Fock

Prøvestenens Natur- og Fritidsforening

Opstillet for Prøvestenens Natur- og Fritidsforening, der har arbejdet for at få åbnet den den grønne sydlige del af Prøvestenen for offentligheden. Siden åbningen i august 2020 har foreningen arbejdet med at få forlænget den midlertidige aftale om åbning med By og Havn (grundejer), så alle fortsat kan få glæde af Prøvestenens sydelige del som grønt og rekreativt område.

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.

Opstillingstekst 

De sidste tre år har jeg deltaget fast i to arbejdsgrupper under lokaludvalget: Miljø & Klima og Plan, Erhverv & Trafik. Det sidste halve år har jeg også været suppleant i lokaludvalget. Derudover har jeg været aktiv i Prøvestenens Natur- og Fritidsforening, hvor vi har arbejdet for at få åbnet Prøvestenen syd, holdt rundvisninger og affaldsindsamlinger mm. Jeg har også deltaget i arbejdsgrupper om Sundby gl kirkegård, cykelsti på Raffinaderivej mm.

Jeg interesserer mig bredt for at Amager Øst er en god bydel, men mit hovedfokus er på:

  • grønne og blå områder, bl.a. Prøvestenen syd, Amager strand, Prøvestien
  • god og grøn byplanlægning
  • trafik, bl.a. bedre forhold for cykler og gående og udfordringerne med jordtransporter til Lynetteholmen.

Udenfor lokaludvalget er jeg vinterbader og kajakroer, og i mit lønarbejde arbejder jeg med energi og grøn omstilling. Jeg har både boet i hus og i forskellige lejligheder, så jeg kender til og interesserer mig for alle områder af kvarteret.