Jens Kondrup

Sejlklubben Prøvestenen

Opstillet for Sejlklubben Prøvestenen, der arbejder for etablering af en ny lystbådehavn på Prøvestenen Syd. Stiller op i interessegruppen: Børn, Unge, Idræt, Kultur og Fritid. 

Opstillingstekst

Sejlklubben Prøvestenen ønsker at samle de mange grønne og blå foreninger i Amager Øst i ét stort fællesskab med fri adgang for alle. Med plads til svømmere, roere, sejlere, dykkere, kultur, handel, virksomheder, musik, kunst og streetfood – og med respekt for naturen og fælles værdier.


Sejlklubben Prøvestenen repræsenter særligt de sejlere, der gerne vil have en bådplads i den nye havn. Vi er nu ca. 500 medlemmer, heraf ca. 200 fra Amager. Sejlsporten er i dag i domineret af de ældre. Vi har derfor et særligt fokus på pladser til mindre sejlbåde, så unge får langt større mulighed for at deltage.


Ca. 80 % af anlægsudgifterne til den påbegyndte havn skønnes allerede at være afholdt - herunder det arkitektoniske. Vi har endnu ikke gjort os konkrete tanker om, hvordan de deltagende foreninger skal samarbejde og organisere sig. Vi tænker, at det vil forme sig nogenlunde logisk, efterhånden som planerne bliver konkrete. Lystbådehavnen er nævnt i Bydelsplan 2022- 2026 fra Amager Øst Lokaludvalg.