Michael Mossefin Hess

Amager Butikkerne / Sundbyernes Handelsforening

Opstillet for Amager Butikkerne / Sundbyernes Handelsforening, der har har eksisteret siden 1893. Foreningen er en sammenslutning af ca 100 butikker, håndværkere og lignende på Amager. Den har til formål at styrke og udvikle det lokale handelsliv gennem sociale, kulturelle og politiske aktiviteter. Foreningen står bl.a. bag det årlige juleoptog på Amagerbrogade, fastelavnsarrangement og forskellige kampagner der skaber opmærksomhed om det lokale handelsliv.

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.

Opstillingstekst

Jeg stiller op til lokaludvalget som repræsentant for Amager Butikkerne. Som medlem af lokaludvalget vil jeg arbejde for at handelslivet på Amager, som omfatter detail-, håndværk- og servicevirksomheder, fortsat kan leve op til, at du kan få alt hvad du behøver uden at forlade øen.

Jeg vil bidrage til at skabe kulturelle og sociale aktiviteter der skaber opmærksomhed og sammenhold om de unikke kvaliteter som gør Amager til noget særligt. Jeg vil arbejde for at styrke og udvikle fællesskabet og samarbejdet mellem virksomhederne på Amager. Målet er, at så mange som muligt, både på øen og udefra har øje for Amagers mange kvaliteter. På den måde kan jeg og vores forening bidrage til at sikre og udvikle et levende og stærkt socialt-, kulturelt og handelsliv på Amager.