Ole Normann Buch
Opstillet for AB Bredegrund/EF Bredegrund, der er en boligforening. Stiller op i interessegruppen: Bolig, Miljø og Erhverv
Opstillingstekst
Jeg stiller op til Amager Øst Lokaludvalg, fordi jeg gerne vil fortsætte arbejdet for en levende, velfungerende bydel med plads til både borgere, kultur og erhverv. De seneste fire år har jeg været medlem af lokaludvalget og har især været aktiv i arbejdsgruppen for Planlægning, Erhverv og Trafik (PET), hvor jeg har arbejdet med byudvikling, erhvervsforhold og trafik.
Derudover har jeg været med til at opstarte en erhvervsgruppe i samarbejde med medlemmer fra Amager Vest Lokaludvalg for at styrke dialogen og rammerne for det lokale erhvervsliv. Jeg deltager også i planlægningen af det årlige Fred og Frihed-arrangement på Sundby Gamle Kirkegård den 4. maj, som er en vigtig kulturel og historisk begivenhed i bydelen.
Jeg brænder for at gøre en forskel for os, der bor og arbejder på Amager Øst – ved at tiltrække mere kultur, sikre gode trafikforhold og skabe gode vilkår for lokale butikker og virksomheder.