Peer Harpøth

Grundejerforeningen Amager Strand

Opstillet for Grundejerforeningen Amager Strand, der står for at etablere, drifte og vedligeholde området. Derudover så er vi løbende i gang med initiativer som skal forbedre området. Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv. 

Opstillingstekst

Jeg er tilflytter til Amager for 5 år siden, og er virkelig glad for at bo her. Som beboer i et nybyggerkvarter (Krimsvej), var jeg hurtig til at tilmelde mig både som formand for ejerforening, og senest formand for Grundejerforeningen Amager Strand. Dette frivillige arbejde motiverer mig, da de beslutninger som bliver truffet, har en direkte indflydelse på vores hverdag. Jeg vil gerne fortsætte det arbejde, og sikre at Amager Øst som helhed bliver et endnu bedre sted at bo, og at udviklingen følger borgernes ønsker for området.

Til dagligt er jeg konsulent for et firma som arbejder med branding. Jeg er uddannet fra CBS. Privat er jeg gift med Claus, og fritiden går med gåture med hunden, kajak og vinterbadeklubben. Udover ejerforening og grundejerforening er jeg også frivillig i Dansk Flygtningehjælps frivillignetværk.

Min tilgang til arbejdet i Amager Øst Lokaludvalg er ikke politisk drevet, men en interesse for det sted jeg bor. At boliger og nærmiljø er attraktivt for borgerne. At der eksisterer smarte miljøløsninger som gør det nemt for borgere at agere, både i forhold til affaldssortering og general affald i bybilledet. Tilsikre at der bliver lyttet og ageret ift. erhvervslivets udfordringer, så vi sikrer et stærkt lokalt erhvervsliv.