Sven Løntoft

Amager Skakforening

Opstillet for Amager Skakforening, der har 77 medlemmer, heraf 32 børn under 18 år. Klubben holder til i Prismen, men har også lokale i Kvarterhuset. Klubben afholder turneringer og andre arrangementer både for børn og voksne i Prismen flere gange om året. Er organiseret under Københavns Skakunion og Dansk Skakunion. 

Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid. 

Opstillingstekst

Jeg stiller op til Lokaludvalget, primært for at blive suppleant. Jeg har været medlem eller suppleant i de sidste to valgperioder, og vil gerne fortsat engagere mig i bydelens udvikling, primært områderne børn og unge, trafik og kultur.

Som juniorleder i Amager Skakforening (32 børn) har jeg haft kontakt med alle skoler i bydelen, og som bosat i bydelen er jeg engageret i trafikudviklingen, herunder etablering af cykelstier. Jeg vil bl.a. arbejde for, at området omkring Prismen bliver et aktivt udemiljø med mulighed for skakspil og lignende aktiviteter.