Trine Munk
Opstillet for Grundejerforeningen Godthaab. Stiller op i interessegruppen: Bolig, Miljø og Erhverv.
Opstillingstekst
Jeg genopstiller til Amager Øst Lokaludvalg fordi jeg brænder for at skabe trygge og bæredygtige byområder, samt inkluderende design- og beslutningsprocesser med plads til alle -også fremtidens generationer. Jeg ser et stort potentiale i bydelen og ønsker, at dens karakter og identitet bevares samtidig med, at vi tilpasser os fremtidens klima og vilkår indenfor de planetære grænser. Af samme årsag er jeg også aktiv i bestyrelsen for Miljøpunkt Amager.
Til dagligt arbejder jeg som bæredygtighedsleder indenfor vand og klimatilpasning; en faglighed jeg også har anvendt i lokaludvalget de sidste 4 år. Her har jeg engageret mig i Miljø og Klima arbejdsgruppen og i vores dialoger om især stormflodssikring og skybrudsplanlægning og helhedsplan for Prags Boulevard.
Privat bor jeg med min mand og vores tre børn. Vi bruger aktivt bydelens børnehave, skole og foreningsliv. I min fritid løber jeg ture på stranden, bader i havet, læser bøger, danser, og nyder byens mange tilbud.