Christine Bang Andersen

E/F Brydeshus

Opstiller for E/F Brydeshus, der er en ejerforening af 20 lejligheder på Brydes Allé og Mjøsensgade.

Stiller op i interessegruppen Ældre, sundhed, social og integrationsområdet

 

Jeg stiller op, fordi jeg vil gøre en forskel for min bydel og mine naboer i lokalområdet.

Jeg har boet i Amager Vest siden oktober 2020 og er kontinuerligt blevet imponeret over den diversitet af mennesker, geografi og aktiviteter vores bydel byder på. Dette vil jeg være med til at styrke og udvikle yderligere.

Jeg brænder særligt for det sociale arbejdsområde og ønsker at sikre, at vi er en bydel, der byder på en tryg tilværelse for alle, hvor alle kan føle sig hjemme.

I en tid præget af social isolation, vil jeg ligeledes arbejde for at bringe os tættere på hinanden på tværs af alder, etnicitet o.l., da jeg mener, at vi gennem udnyttelse af vores diversitet kan gøre bydelen endnu bedre og sætte et eksempel for andre lokalområder.

Hertil vil jeg arbejde for, at der ikke er nogle beboere i området, der føler sig alene.

Jeg har siddet med i lokaludvalgets arbejdsgruppen for social, omsorg, sundhed, integration og erhverv, hvor jeg har lært om de mange spændende lokale initiativer, der allerede er iværksat. Jeg håber på at bidrage til arbejdet som medlem af Amager Vest Lokaludvalg.