Morten Riel
Opstillet for B1908, er en traditionsrig idrætsforening med base på Amager og lange rødder i bydelen. Foreningen tilbyder primært fodboldaktiviteter for børn, unge og voksne og spiller en aktiv rolle i det lokale forenings- og fritidsliv i Amager Vest. B1908 arbejder målrettet med fællesskab, trivsel og udvikling gennem idræt og skaber rammer for både breddeidræt og frivilligt engagement i lokalområdet.
Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.
Opstillingstekst
Jeg stiller op til Amager Vest Lokaludvalg for B1908, fordi jeg brænder for idrætslivet og for at skabe gode rammer for børn og unge i vores bydel.
Jeg har solid erfaring fra foreningsarbejde og frivilligt engagement, og arbejder til daglig struktureret med økonomi og planlægning. I lokaludvalget vil jeg have fokus på, at idrætten tænkes aktivt ind i byudviklingen, og at lokale foreninger får bedre muligheder for at styrke fællesskab, trivsel og bevægelse blandt børn og unge i Amager Vest.