Bjarke Bendtsen Kragh

Andelsboligforeningen Provstegården

Jeg hedder Bjarke, er 40 år og arbejder som togmekaniker ved DSB. Jeg er tidligere sømand og opvokset på Falster, hvor natur og havet har været en naturlig del af mit liv. 

De seneste 10 år har jeg boet i Nordvest on/off, men for fire år siden slog jeg for alvor rødder her sammen med min partner Louise og vores datter Frida. I dag bor vi i en dejlig andelslejlighed i Provstegården A/B - og det er netop denne forening, jeg stiller op for. 

Jeg brænder for at være en aktiv del af lokalmiljøet, tage initiativ, skabe engagement, lytte til gode idéer og være med til at føre dem ud i livet til gavn for fællesskabet. 

Mit fokus er at styrke det lokale og værne om det fællesskab vi deler. Det handler om at bevare charmen i bydelen, respektere de historiske bygningers udtryk og arbejde med en grøn og genanvendelig tankegang i udvalgets projekter. Blomster, liv, kunst og natur spiller en vigtig rolle for mig. 

Jeg tror på, at har man en idé eller en holdning, så skal man stille op og tage ansvar.