Erik V. Østergaard

Den almene boligafdeling Bispeparken, FSB

I over 7 år har jeg deltaget i Områdefornyelser (Styregrupper og arbejdsgrupper) og i følgegrupper til boligsociale helhedsplaner (dækker en hel del almene boligafdelinger) i vores område. Boet på Bispebjerg i over 60 år. Derfor vil jeg fortsat gerne have mulighed for indflydelse på vores bydels udvikling. 

Jeg prioriterer fodgængere, kollektiv transport og cykler højt, men glemmer ikke plads til nødvendig biltrafik/parkering samt udvikling af de grønne områder og endnu flere grønne trafikkorridorer (veje). Der skal tages hensyn til biodiversitet, så vi kan fastholde et rigt dyreliv i vores område. 

Jeg vil gerne bidrage til at gøre vores kvarter endnu bedre for os som bor her, kommende beboere, vores områders gæster og forbipasserende. Jeg vil arbejde for endnu bedre høring og inddragelse af borgerne i konkrete problemstillinger, så flest mulige synspunkter kan inddrages i arbejdet. Jeg er uddannet indenfor kommunal administration (kontor) i Københavns Kommune. Nu er jeg pensionist.