Lennart Frandsen
Emdrup Grundejerforening har fra starten af været medlem af de skiftende lokaludvalg. Tidligere var foreningen medlem af Bispebjerg Lokalråd, som blev afløst af Bispebjerg Lokaludvalg.
Foreningen ser det som noget meget væsentligt at værne om værdierne i vores enestående område, som er præget af en righoldig natur navnlig ved Utterslev Mose og Emdrup Sø.
Foreningen ser det også som sin opgave at have et kritisk blik for initiativer i kommunen, hvor foreningen også er optaget af, at der forvaltes lovligt i forhold til den gældende lovgivning (f.eks. Naturbeskyttelsesloven og Planloven), og
til administrative forskrifter (f.eks. lokalplaner).
Foreningen ser det også som sin opgave at styrke sammenholdet blandt medlemmerne i foreningen. Det sker bl.a. ved en meget velbesøgt årlig generalforsamling, ved en hjemmeside bl.a. med nyheder, der har relation til foreningens område og aktiviteter her, ved udgivelsen af medlemsblad og på en række andre måder.