Marie Boye

Kunsterkollektivet Samling

Jeg stiller op til lokaludvalget, fordi jeg ønsker at støtte op om bydelens kulturelle liv og skabe flere inviterende fællesskaber. Jeg har en stor interesse i kultur, offentlige mødesteder og de processer, der former dem, og jeg brænder for at tænke dem på nye måder, hvor borgernes behov og idéer er helt centrale. Jeg ønsker at sikre bedre og mere lige adgang til kunst og kultur i hverdagen – særligt for børn, unge og borgere, der ikke naturligt opsøger de etablerede kulturinstitutioner. Samtidig vil jeg arbejde for stærkere og mere langsigtede samarbejder mellem lokale aktører, foreninger og kulturskabere, så vi sammen kan udvikle Nordvest.