Nicolai Winther-Nielsen

Emdrup Sogns menighedsråd

Jeg har boet i Emdrup i 40 år og fulgt bydelens spændende udvikling gennem årtier. Bydelen er et smørhul tæt på en pulserende hovedstad med god offentlig transport og mange tilbud.  Mosen er et fantastisk naturområde, som jeg næsten bruger dagligt. 

Hele dette lokalområde vil jeg gerne arbejde for at bevare og videreudvikle i de kommende år. Jeg er også interesseret i miljø og vil gerne støtte tiltag, der bevarer livet i mosen.  

Jeg er særlig interesseret i at fremme lokal kommunikation og social interaktion via nettet. For at opdyrke og eksponere vort lokalmiljø, skal kulturtilbud kunne ses og deles på sociale medier. Lokale borgere skal kunne dele deres tanker, forslag og tilbud i trygge onlinefora. Der bør laves videoer af og med lokale borgere og om bydelens tilbud, samt også reportage fra lokale aktiviteter.     

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne tænke de lokale kirker med ind som en del at et nærmiljø med stort potentiale for børn, børnefamilier og ældre medborgere.