Per Vandrup

KFUM Spejderne, Lundehus Gruppe

Jeg er barn af Ryparken og stadig aktiv der, så det område har jeg god viden om. Jeg er med i flg. lokale arbejdsgrupper: Nichekulturhus i Ryparken-Lundehus, kulturaktiviteter i Ryparkens Idrætsanlæg, etablering af Lundehuset følgegruppen for overdækning af Helsingør motorvejen, arbejdsgruppen omkring Ryparkens Idrætsanlæg.
Derudover interesserer jeg mig for byplan, og følger derfor lokalplaner nøje. Jeg er også med i gruppen om at sikre plejehjemspladser i bydelen. Foreningers forhold og særlig børn og unges forhold har jeg beskæftiget mig med i ca. 25 år, så her har jeg en stor vidensbank.
Det miljømæssige optager også en del tid, og jeg har i forgangne periode været med til at skrive rapporten om grønne områder og forbindelser, en rapport der har sat sine spor. 
Jeg er også med i arbejdsgruppen omkring Klimafolkemøde, som tre lokaludvalg gik sammen om, et arrangement med ca. 650 gæster og i Arbejdsgruppen om rent vand i Utterslev Mose og dermed også Emdrup Sø.