Abir Hasan
Opstillet for Bydelsmødrene Husum Nord, der hjælper kvinder i området med råd og vejledning og yder praktisk hjælp med jobansøgning, kontakt til sundhedsvæsenet, skoler, foreninger mv.
Stiller op i interessegruppen: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet
Opstillingstekst
Jeg stiller op til lokaludvalget, da jeg kender beboerne, særligt kvinder i Husum, rigtig godt. Jeg har været formand for Bydelsmødrene Husum Nord i 2 år. Jeg er uddannet sygeplejer og læser til social- og sundhedsassistent. Jeg har boet i Danmark, Husum Nord, i 7 år og har et barn.
Store dele af Husums almene boliger skal renoveres. Derfor vil jeg gerne arbejde for, at der er aktiviteter for beboerne, særligt børnene, under renoveringen. Jeg har selv tidligere stået for aktiviteter for børn i Husumgården, da den blev renoveret.
Derudover vil jeg bidrage med sundhedsmæssige og sociale perspektiver og arbejde for oplysning om HPV-vaccinen og social kontrol.
Jeg kan bidrage med viden om og netværk til særligt kvinder i Husum Nord og arbejde for, at deres stemmer bliver hørt.