Erik Poulsen

Haveforeningen Husum Have

Opstillet af haveforeningen Husum Have, der består af ca. 118 daghaver.

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv

Opstillingstekst

Jeg stiller op til lokaludvalget, fordi jeg har boet i bydelen i mange år og nu gerne vil bruge min erfaring til at arbejde for en borgervenlig bydel. Jeg er uddannet indenfor pædagogik og har arbejdet som underviser og udviklingskonsulent. 

Jeg vil gerne være med til at have indflydelse på vores bydel både indenfor trafik, miljø, kultur og natur. 

Jeg ønsker en bydel, hvor der er tryghed og sikkerhed, når man færdes i trafikken. Derudover skal der skabes gode betingelser for gående og cyklister.

Jeg vil arbejde for øget trivsel i fritids- og foreningslivet. Der skal være gode fritidstilbud for alle aldersgrupper. Ligeledes skal der være mulighed for at deltage i mere ad hoc-agtige fællesskaber.

Naturen i bydelen er vigtig og Mosen og Volden er særlige områder der skal beskyttes mod forurening. Dyrelivet og biodiversiteten skal have gode betingelser i alle bydelens grønne områder, og jeg vil arbejde for at der anlægges flere grønne områder.