Hung Man Phillip Wu (Philip Wu)

Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev

Opstillet for Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, der arrangerer billedaftener, medlemsmøder og udflugter til historiske bygninger og steder. Foreningen driver bydelens lokalhistoriske arkiv i kælderen på Brønshøj Bibliotek. 

Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid

Opstillingstekst

Jeg stiller op til lokaludvalget, fordi jeg er interesseret i historie, arkitektur, kultur og politik og vil gerne være med til at sætte særlige aftryk på de tre første områder. Det, jeg vil arbejde særligt for, er, at de historiske steder og udendørs kunstværker bliver beskyttet og vedligeholdt, da de giver vores bydel en særlig ånd. Fremtidens store nybyggerier skal ikke være kedelige.

De ting, jeg brænder for, er de kulturelle arrangementer. Jeg vil gerne arbejde for, at der bliver flere af dem, og at de største og mest besøgte af dem bliver holdt i live og får bedre vilkår, da de gør vores bydel mere synlig i kommunen.

I øvrigt er der mange i vores bydel, som kender mig i forvejen, da det var mine forældre, der i en menneskealder drev den historiske og nu nedlagte Wong's Grill i Frederikssundsvej 245, hvor jeg voksede op.