Sakariya Mohamed

Skillz

Opstillet for Skillz, en lokal forening fra Tingbjerg, der arbejder for at styrke fællesskab, deltagelse og unges muligheder i bydelen.

Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid

Opstillingstekst

Jeg stiller op til lokaludvalget for at styrke fællesskabet, demokratiet og unges muligheder i bydelen. Gennem arbejdet i Skillz har jeg oplevet, hvordan lokale kræfter kan skabe trygge aktiviteter og bygge bro mellem institutioner, unge og beboere.

Jeg vil arbejde for et lokaludvalg, der er tættere på hverdagen i Tingbjerg og Husum. Et udvalg, der lytter, inviterer ind og åbner dørene for samarbejde med foreninger, skoler, beboerorganisationer og unge stemmer.

Mine fokusområder er tryghed, stærke fællesskaber og udvikling af gode fritids- og idrætstilbud. Jeg ønsker at være en stemme for de beboere, der ofte ikke bliver hørt, og sikre, at udviklingen i bydelen sker med borgerne og ikke hen over hovedet på dem. Jeg tror på, at vi kan skabe en bydel, hvor alle kan se sig selv, deltage og have indflydelse.