Claus Møller Bendixen
Opstillet for Sejlklubben Lynetten der har 1.183 medlemmer. Klubben driver bl.a. en juniorafdeling og sejlerskole og deler viden om livet på vandet med medlemmer og naboer på Christianshavn.
Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid
Opstillingstekst
Vores historiske bydel skal behandles med varsomhed. Ikke mindst det seneste århundrede har Christianshavn afspejlet Københavns store genfødsel fra søfarts-, arbejder- og marineby til en moderne turist- og kulturby.
Christianshavns historie og kvaliteter må ikke mistes i en hovedløs og forhastet planlægning. Sejlklubben Lynetten har i årevis givet mange københavnere let adgang til friluftsliv, hvilket skal bevares - også i det fremtidige Christianshavn.
I de seneste ti år har flere hundrede nye boliger på Margretheholm tilført dette område nyt liv. Disse nye christianshavnere har som det er naturgivet på Christianshavn let adgang til vand.
Men derudover også – og det er bemærkelsesværdigt - til nærliggende grønne områder, som skal bevares. De noget upræcise planer for fremtidig trafikbetjening af Refshaleøen og evt. Lynetteholmen kræver indgående lokal opmærksomhed og indflydelse- hvilket jeg håber fortsat at kunne formidle i Lokaludvalget.
Sejlklubben og Margretheholm må ikke “køres over”!