Jette Arendrup
Opstillet for OXA, Museet for Trådløs Telegrafi, der holder til på Nyholm, og som formidler kendskabet til den betydning Orlogsværftets kystradiostation, OXA, har haft for telekommunikationens udvikling i Danmark.
Stiller op i interessegruppen: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet
Opstillingstekst
Jeg genopstiller hermed for at fortsætte arbejdet for min bydel. Jeg har været medlem siden start, senest dog som suppleant.
For knap to år siden flyttede jeg fra det indre Christianshavn til Papirøen, hvor jeg bor i et bofællesskab i de Almene Boliger under AKB. Jeg har sammenlagt boet i bydelen i 34 år, og blandt andet arbejdet på avisen, Christianshavneren, og senere for Københavneravisen som christianshavnerkorrespondent.
Jeg er frivillig for OXA, museet for trådløs telegrafi, som holder til i den gule norsk-inspirerede træbygning på Nyholm, da det ligger mig på sinde, at bevare Nyholm med hele dens maritime historie og smukke kulturarv så uskadt som muligt. Jeg hjælper OXA med sekretærarbejde.
Udover fortsat at arbejde for Christianshavn, vil jeg gerne forsøge at bidrage til at OXA kan figurere i forbindelse med lokaludvalget og dermed få en stærkere stemme i arbejdet for at få lov til at fortsætte sit virke sammen med det øvrige Nyholm (trods trusler om det modsatte i de seneste år.)