Simon Paag

Foreningen Krudtløbet

Opstillet for Foreningen Krudtløbet, der arbejder for at sikre, at området omkring Krudtløbet er et bæredygtigt sted at bo og opholde sig, både for dem der lever ved fartøjerne, og for dem der nyder kajerne og den maritime kulturarv på Holmen.

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv

Opstillingstekst

Jeg stiller op til lokaludvalget, for at repræsentere Foreningen Krudtløbet og for at sikre, at vi og alle andre der bruger vandet inklusive husbåde, lystfartøjer og sejlere af forskellige art, har en stemme i lokaludvalget. 

Jeg har desuden selv et firma på Christianshavn, og sidder ligeledes i bestyrelsen i en af de lokale bådklubber i Christianshavns Kanal og mener derfor at have et bredt udsyn omkring hvad der sker på vandet og på kajen i hele havnen. 

Havnen og vandet er en særlig attraktion og et værdifuldt rekreativt rum for alle i byen. Der skal være plads til ophold og alsidige aktiviteter ved og på vand og det skal ske i respekt for beboerne og naturen. Det bliver særlig vigtigt i de kommende års udvikling af nye byområder i vores del af byen.

Om Foreningen Krudtløbet

Foreningen varetager medlemmernes interesser i forhold til udlejer, myndigheder og andre interessenter. Sammen står vi for at sikre, at miljøet omkring Krudtløbet er et bæredygtigt sted at bo og være, for os der bor og lever ved vores fartøjer og for dem, der nyder at gå en tur langs kajerne og se på den maritime kulturarv, som fartøjerne og omgivelserne på Holmen repræsenterer. Vi samarbejder med andre foreninger og fartøjsejere i hele havnen, for at sikre at der også i fremtiden er et maritimt miljø i København. Foreningens medlemmer er aktive beboere - helt lokalt, på Christianshavn og i København.