Alisa Tellefsen
Opstillet for Østervold Kollegiet, som driver ungdomsboliginstitutionen for unge studerende på en SU-godkendt uddannelse, med henblik på at sikre fair adgang til kollegieværelser og samtidig bidrage til beboer-diversitet til det københavnske bybillede.
Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv
Opstillingstekst:
Jeg stiller for første gang op til lokaludvalget i Indre By for at kunne bidrage til byens byggede miljø. I de seneste fire år har jeg siddet i bestyrelsen for Østervold Kollegiet, hvor jeg har arbejdet for at sikre kollegieværelser til en fair pris, som SU’en sagtens kan dække –en sag jeg fortsat vil kæmpe for og vil bringe med videre i mit lokaludvalgsarbejde.
Med min igangværende kandidatuddannelse i bygningsdesign på DTU ønsker jeg at bringe min faglige viden i spil for at forme Indre By med rimelige og bæredygtige boliger, hvor adgangen til byen er for alle.
Skarpt opsat mener jeg, at de nybyggede miljøer ikke blot skal finde bæredygtige ’nødløsninger’, med f.eks. grønne tage på busstoppesteder, men også designes, så de harmonerer med Indre Bys bybillede i de næste 50, 80 eller 100 år.
Derfor skal det, vi bygger, være tilgængeligt, rimelig, bæredygtigt og formet til at rumme alle os i Indre By.