Hans-Henrik Tind Ohlsen
Opstillet for Københavns Delebilister. Foreningen arbejder for de bedst mulige forhold for bydelens adgang til delebiler. Arbejder på at uddanne beslutningstagerne i at forstå de grønne effekter af delebiler og at påvirke dem til at sikre flere delebiler i Indre By.
Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv
Opstillingstekst:
Jeg er tovholder for miljøgruppen og arbejder for et godt forhold mellem Miljøpunkt Indre By og Indre By Lokaludvalg, så Lokaludvalget får mest muligt grønt arbejde ud af den lokale miljøindsats og årsplan som vi udarbejder sammen. Det er et arbejde jeg gerne vil fortsætte med i det nye lokaludvalg.
Jeg var initiativtager til, at lokaludvalget gav Miljøpunkt Indre By en ultrafin partikeltæller, der ifølge Miljøpunkt Nørrebro er grunden til, at vi i dag har fået så mange elbusser sat ind i København, fordi Miljøpunkt Indre By, og brugen af tælleren, var med til at synliggøre partikelforureningen, ikke mindst i Indre By.
Jeg er både gennem Indre By Lokaludvalg, Miljøpunkt Indre By og Københavns Delebilister med til at fremme det grønne arbejde i Indre By, hvilket ligger mig meget på sinde, og som jeg bruger meget tid på. Hver delebil fjerner hver 6-8 privatbiler fra de lokale p-pladser, og mindsker trængslen på vore veje.