Jep Loft

Arkitekturoprøret

Opstillet for Arkitekturoprøret, en folkebevægelse, der nu er etableret i 34 lande. Dets mission er at bevare og beskytte de ældre bymiljøer og genindføre den klassiske, traditionelle byplanlægning og byggestil i de nye byområder. 

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv 

Opstillingstekst:

Jeg er formand for Arkitekturoprøret og har været medlem af lokaludvalget i de seneste 8 år. Jeg har arbejdet for at beskytte Indre By mod nedrivninger og modernistisk nybyggeri, bl.a. ved at foreslå bevarende lokalplaner og ved at gøre indsigelse mod nedrivning af f.x. Esplanaden 30, Bredgade 74 A og Palads. Heri har jeg fået støtte fra et stort flertal af lokaludvalgets medlemmer. Jeg går ind for samarbejde med de andre lokaludvalg og arbejder også for at få bedre byrum i nye bykvarterer såsom Jernbanebyen og Kløverparken. 

Indre By lider under høje boligpriser og desuden under både voldsom turisme og larm fra festglad ungdom. Jeg har anvist mit forslag til en løsning på disse problemer i bl.a. denne artikel: Vi bygger stadig som vi gjorde i 60'erne. Berlingske d. 27/9 -2025. - Arkitekturoprøret

Jeg håber på et bedre samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningens ledelse i de kommende fire år.