Lise Brink Andersen
Opstillet for Grønnegade Kvarters Beboerforening. Stiller op i interessegruppen: Bolig, Miljø og Erhverv.
Opstillingstekst
Jeg stiller op som kandidat på vegne af Grønnegade Kvarters Beboerforening. Jeg har boet i Grønnegade kvarteret i 30 år og har et ønske om at engagere mig mere i lokalområdet og arbejdet for at fremme beboernes interesser i kvarteret.
Det vigtige for vores kvarter er: Større fokus på beboernes trivsel. Mere beboerinddragelse. Mindre støj fra nattelivet. Mindre affald og mere oprydning. Forbud mod køretøjer med høj musik; muskelbiler, cykeltaxaer og partybusser. Mere byrum til beboere og mindre til støjende restaurationer/barer. Mere politi i gaderne (mindre vold og narkosalg).
Mere grønt i områder, hvor nattelivet ikke hindrer dette (hærværk/ophold). Større spredning af events. Og absolut større fokus på bevarelse- og opretholdelse af det æstetiske udseende i Middelalderbyen. Der bør arbejdes for et netværk beboerne imellem, herunder med kendskab og socialt samvær. Kort sagt – ønske om en Middelalderby, som vi trives i, som vi værner om, og som vi med stolthed kan vise frem.