Anna Katharina Rosenblad
Opstillet for Skolebestyrelsen på Ellebjerg Skole, der er en af Sydhavnens fire folkeskoler. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.
Opstillingstekst:
Jeg stiller op til Lokaludvalget, fordi jeg har et ønske om at gøre noget for børnene og for de unge i bydelen. Selv om vi er en voksende bydel, virker det på nogle punkter som om vi ligger meget i udkanten og ikke har de samme tilbud til børn og unge som resten af byen. Især for børn og unge over 10 år. Det vil jeg gerne arbejde for at vi ændrer på. Jeg synes også at der bør være mere sammenhæng og synergi mellem skolerne og de forskellige bydele i det hele taget. For Kgs. Enghave er et område med meget store forskelle mellem kvartererne på holmene, på Bavnehøj og den gamle del. Det har sin charme, men det kunne være godt hvis vi fik mere ud af hinanden og forskellighederne.