Flemming Pedersen
Opstillet for Københavns Roklub, hvis formål er at tilbyde ro-aktiviteter til dens medlemmer. Foreningen har især interesser i åben adgang til vandet i Københavns Havn og ud af Slusen mod Hvidovre – som er områder, der er dækket af Kongens Enghave Lokaludvalg. Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv
Opstillingstekst:
Jeg vil medvirke til, at der er størst mulig adgang til Københavns Havn for relevante brugere – herunder adgang ind og ud af havnen mod Hvidovre.
Samtidig vil jeg arbejde for, at byudvikling i Bådehavnsgade og andre områder i Kongens Enghave sker på en måde, så der fortsat er mulighed for at drive lokalt erhverv, bliver bygget lokale kultur og idrætsinstitutioner før boliger bliver opført, og at udvikling sker i respekt for at den lokale trafik stadig kan afvikles smidigt.
En eventuel vej langs med jernbanen, som skaber en ny rute ud af Bådehavnsgade er uønsket fordi der er for store lokale konsekvenser i form af en ny opdeling i Sydhavnen og fordi det vil være tvivlsomt om det vil virke. Derfor må udnyttelsen af Bådehavngade-kvarteret tilpasses de trafikale muligheder.
Jeg mener det er tid til at se på den overordnede trafikafvikling i Sydhavnen, som er indfaldsvej for to motorveje. Er det tid til at de bliver lagt under jorden og der kommer stillegader og grønne områder på overfladen?