Joan Birgitte Røge

EF Kalvebodhus

Opstillet for ejerforeningen Kalvebodhus, som administrerer ejendomme på Schubertsvej, Wagnersvej, Beethovensvej og Mozartsvej. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.

Jeg genopstiller til lokaludvalget. Jeg har i den seneste periode været formand/forperson for lokaludvalget. 

For mig er lokaludvalget en stemme for borgerne, der kan tale Sydhavnens lokale sager, da der er langt ind til kommunen. Det kan være trafik, busomlægninger, nye skoler, lokalplaner for nyt byggeri.



Lokaludvalget lytter til borgerne og sender bekymringer, gode ideer, og lign. videre til kommunen, og følger op på sager, der kører.



Jeg vil godt være med til at fortsat gøre Sydhavnen til det unikke område det er, Sydhavns ånden, hvor der skal være plads til alle, på tværs af boligformer og store indfaldsveje. Samt kæmpe for vores grønne områder, især Tippen, så denne selvgroede natur forbliver og ikke bebygges.



Jeg vil også gerne binde Sydhavnen sammen, både fysisk og socialt. Fysisk ved at arbejde for at få sikre overgange over de store veje, og socialt ved at vi som borgere bruger de faciliteter, der er på tværs i områderne; kultur, havnebad mv.