Richard Schalburg

Ejerforeningen E/F Teglværkshavnen Sømærk

Opstillet for Ejerforeningen E/F Teglværkshavnen Sømærk, der har 100 lejligheder og et beboerhus med direkte adgang til vandet. Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv. 

Opstillingstekst: 
Jeg stiller op til lokalvalget, fordi jeg vil præge Sydhavnens udvikling. Grønne, rekreative områder tæt på boligerne er vigtige for trivsel og livskvalitet. Vi skal skabe bedre sammenhæng mellem ny og gammel Sydhavn – i byrum og kulturliv – så området opleves som en helhed. Der er behov for flere boligtyper, så man kan blive boende hele livet, og for at bevare eksisterende bygninger. Lokalplanlægningen skal bygge på bæredygtig helhedstænkning: mindre støj, bedre trafikløsninger og stærkere fokus på miljø og klima. Vi har brug for flere medborgerhuse og aktivitetssteder til børn og unge efter skoletid samt flere kultur- og idrætstilbud tæt på beboerne. Det styrker trivsel, mindsker ensomhed og fremmer sammenhold. Endelig skal borgerne have større lokal indflydelse på planer og ændringer – og der skal være bedre vilkår for butikserhverv.