Sofie Ilsøe Sjöblom
Opstillet for KFUM-Spejderne i Danmark, der er et spejderkorps med ca. 27.000 medlemmer i hele Danmark, primært børn og unge. Spejderkorpset arbejder for at udvikle dem som selvstændige, ansvarlige og naturbevidste mennesker. I Sydhavnen har foreningen korpskontor ved Karens Minde Aksen, hvorfra man understøtter spejdergrupper og aktiviteter lokalt og nationalt. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.
Opstillingstekst:
Jeg stiller op til lokaludvalget, fordi jeg brænder for børn og unges aktive fritidsliv og for at skabe gode rammer, hvor de kan udvikle sig, føle sig trygge og være en del af fællesskabet. Jeg ønsker at styrke mangfoldige og inkluderende fællesskaber, hvor alle – uanset baggrund – har mulighed for at deltage og få indflydelse der, hvor de bor. Sydhavnen er et område i forandring, og jeg vil arbejde for, at udviklingen sker med fokus på trivsel, grønne områder og lokale mødesteder, så bydelen fortsat er et levende og trygt sted for både børn, unge og voksne.