Agnes Hauberg
Opstillet for Global Kidz – World Dance Academy, en danseforening med fokus på dans i en social og kulturel kontekt, og med hold i Osramhuset, Korsgadehallen, Hillerødgade Bad & Hal og Klub N. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, kultur, idræt og fritid.
Opstillingstekst
Jeg vil gerne genopstille til Nørrebro Lokaludvalg af flere grunde:
Jeg stiller primært op for at styrke idræts-og kulturlivet på Nørrebro, som er en central del af en positiv sprudlende bydel.
Jeg ønsker at fremme rammerne for idræts- og foreningslivet og stimulere samarbejdet mellem foreninger og andre relevante aktører, som støtter ideer og tanker om aktive fællesskaber, der er til gavn for alle på Nørrebro - især for børn og unge.
Jeg synes, at Nørrebro Lokaludvalg er det rette forum for at bygge bro mellem forskellige kulturer og sociale lag og række ud til grupper, som ikke har et aktivt fritidsliv.
Dette er nogle værdier, som efter min mening er grundlæggende for Nørrebro Lokaludvalgs arbejde i så mange sammenhænge.
Jeg har selvfølgeligt også fokus på at styrke udviklingen og rammerne for Global Kidz og World Dance Academys aktiviteter og fællesskab.
Dernæst vil jeg arbejde for, at Nørrebro får sit eget Dansens hus, som vi gerne vil organisere og drive. Det vil styrke vores forening, men det vil også være afgørende for det fælles sociale liv på Nørrebro.