Halima Ahmedi
Opstillet for Nørrebro FF, en fodboldforening forankret i Ressourcecenter Ydre Nørrebro, der bl.a. træner i Mimersparken. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.
Opstillingstekst
Jeg hedder Halima, er 31 år og stiller op, fordi jeg vil bidrage aktivt til den lokale udvikling med særligt fokus på børn, unge, idræt, kultur og fritid. Med mere end 13 års erfaring med børn og unge, som frivillig og professionelt, har jeg et solidt indblik i de behov og udfordringer, der præger området.
Jeg arbejder i RCYN, hvor jeg medarbejder og er medansvarlig i projekter som Madklubben og Youth Lab. Her har jeg opbygget en praksisnær forståelse for, hvordan lokale tilbud og fællesskaber kan styrke trivsel, og skabe positive udviklingsmuligheder for børn og unge.
Jeg har gennem mit arbejde et indgående kendskab til børne- og ungeområdet og ved, hvor afgørende trygge rammer, stabile voksenrelationer og meningsfulde fritidstilbud er for både den enkelte.
I lokaludvalget vil jeg arbejde for at styrke tilbud inden for idræt, kultur og fritid, så flere børn/unge får mulighed for at deltage aktivt i fællesskaber. Jeg ønsker at fremme et tættere samarbejde mellem foreninger, lokale aktører og vil bidrage med både erfaring og viljen til at lytte til borgernes - især de unges perspektiver. Mit mål er at være en engageret og ansvarlig stemme for bæredygtige og inkluderende løsninger i vores bydel.