Hassan Bintos

Danish Muslim Aid

Opstillet for Danish Muslim Aid, en muslimsk nødhjælpsorganisation, der laver aktiviteter og tilbud på Nørrebro specifikt, f.eks. den årlige Iftar (ramadanmiddag) på Blågårds Plads.



Stiller op i interessegruppen: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet.

Opstillingstekst:

Nørrebro er en fantastisk bydel, og det skal den blive ved med at være! Jeg vil gerne være med at udvikle på initiativer som omhandler brugerindragelse, lokalgrupper, sociale væresteder og lokaldemokrati. Vi er en bydel med et plettet ry, men vi lever slet ikke op til det! Nørrebro er ikke en utryg zone men et dejligt sted at være. 



Vi skal understøtte flere grønne og brugervenlige områder, vi skal have blomster ind i bydelen, og hvorfor ikke også urban farming? Jeg ser gerne flere lokale reparationssteder, for at komme overforbruget til livs. 



Lokale foreninger skal støttes med en mere opsøgende tilgang, hvor lokaludvalget er mere nysgerrigt og undersøgende på hvad der rører sig i området, og hjælper de brugere som gerne vil udvikle på byen, men at stifte en forening, og give råd og tilskud og endda et sted at være. Det er de nye initiativer vi ivrigst skal understøtte. 



Jeg er til daglig socialrådgiver på Nørrebro og kender lidt af byens puls, på både godt og ondt.