Line Bach Holm

AKB Lundtoftegade

Opstillet for AKB Lundtoftegade, en almen boligforening med 1.551 beboere.





Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv

Opstillingstekst:

Jeg er Line Bach Holm og vil i Nørrebro Lokaludvalg repræsentere AKB Lundtoftegade. En almen boligforening. Jeg vil derfor helt naturligt  arbejde for at bringe almene værdier ind i det lokalpolitiske arbejde. Det er derfor væsentligt for mig at pointere de værdier som vi arbejder med i Lundtoftegade, der er en naturlig del af mit DNA.

Værdierne er: solidaritet, socialt ansvar og deltagelse. Stemmer man mit på mit kandidatur vil disse værdier i fremtiden blive sikret i Nørrebro Lokaludvalg.



Med mit bidrag til Nørrebro Lokaludvalg vil jeg arbejde for et mangfoldigt og demokratisk Nørrebro. For at sikre et mangfoldigt Nørrebro, skal man facilitere og mobilisere mennesker der ikke naturligt og aktivt bruger deres demokratiske stemme. Mit erfaringsgrundlag for dette har jeg fra bestyrelsen i Lundtoftegade, mit arbejde med unge 18+, samt tidligere arbejde i NGO- branchen. Jeg er underviser på SOSU H og har en fortid i det aktivistiske politiske miljø på Nørrebro i 90’erne.