Muhammad Aslam

Boligforeningen Mjølnerparken

Opstillet for Boligforeningen Mjølnerparken, en almen boligforening med 560 boliger.



Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.

Opstillingstekst:

Jeg vil gerne arbejde for at bevare de billige boliger på Nørrebro, så alle har råd til at bo her. Jeg vil gerne samle de almene boligafdelinger og give dem en stærkere stemme. Der er mange kapitalfonde og spekulanter, der vil have deres kløer i vores hjem. Det vil jeg gerne kæmpe imod.

Jeg vil også arbejde for at sætte et større fokus på klimaet heriblandt renere luft. Jeg vil arbejde for at gøre Nørrebro grønnere. Det går desværre den modsatte vej nu. Vi bor ca. 80.000 tæt pakket. Derfor skal vi ikke bygge mere i området. Det er vigtigt med plads og udfoldelsesmuligheder for os, der bor her. Der er desuden behov for bedre trafikafvikling, så vi undgår for mange biler på små veje. 

Jeg har boet på Nørrebro siden 1987 og er meget glad for at bo her. Jeg har været med til etableringen af Superkilen og Mimersparken. Noget af det jeg gerne vil arbejde for, er flere muligheder til børn/unge i området, flere og bedre idrætsfaciliteter, flere sundhedsmuligheder samt muligheder for ældre i bydelen.