Mustapha Echiheb
Opstillet for Fædrenetværk, en forening der laver socialt samvær, debatter, udflugter og kulturfester, sport og sundhed for fædre i Lundtoftegade og deres familier. Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, kultur, idræt og fritid.
Opstillingstekst
Mit navn er Mustapha, jeg er 50 år og arbejder som social- og sundhedsassistent i Gladsaxe Kommune. Jeg har boet på Nørrebro i de seneste 13 år, hvor jeg også har min familie.
Jeg stiller op fordi jeg brænder for at styrke fællesskabet og udvikle vores bydel. Jeg har mere end 24 års erfaring med frivilligt arbejde og er formand for et fædrenetværk med fokus på kultur, integration og sport. Her samarbejder jeg tæt med flere lokale organisationer og foreninger på Nørrebro. Derudover er jeg medlem af bestyrelsen i Lundtoftegade i næsten 9 år
Jeg ønsker at være en aktiv medspiller i Nørrebro Lokaludvalgs arbejde og arbejde for at styrke fællesskabet og skabe gode rammer for lokale beboere. Jeg ved, hvor vigtig tryghed, fællesskab og deltagelse er i et område som Nørrebro, og jeg ønsker at bruge min erfaring og engagement til at støtte projekter, der skaber sammenhold, trivsel og muligheder for alle – uanset baggrund.
Mit mål er at være en tydelig stemme for borgerne, arbejde for mere dialog og sikre, at flere bliver hørt og kan deltage aktivt i vores lokalsamfund.
Mine primære interesseområder er kultur, tryghed og udviklingen af muligheder og aktiviteter for familier, børn og unge.