Sofie Hafström Nielsen
Opstillet for Den Grønne Firkant, et gårdlaug omkring gården Den Grønne Firkant, der ligger mellem Blågårdsgade, Korsgade, Gartnergade og Åboulevarden.
Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv
Opstillingstekst:
Hvem er jeg:
Jeg er 34 år og bor med min kæreste og franske bulldog i Den Grønne Firkant bag Blågårds Plads. Jeg er selvstændig og har et social dining community, der hjælper udlændinge med at finde venner i København gennem middage hjemme hos hinanden.
Derfor stiller jeg op:
Efter ca. 4 år på Nørrebro er jeg totalt vild med vores fantastiske bydel og dens levende stemning, kulturmix, madscene i topklasse og meget mere. Jeg har samtidig fået en del holdninger til hvordan jeg ser mest værdi i byudviklingen, og ønsker at hjælpe til for at sikre at vi bevæger os i den rigtige retning.
Hvad vil jeg:
Jeg er særligt interesseret i indretning af byrum, trafik og grønne områder, samt kulturarrangementer og integration, og håber på at kunne være med til at finde gode nye initiativer og løsninger på disse områder. Herunder støtter jeg Åben Åen projektet, for nedgravning af Bispeengbuen og åbning af Ladegårdsåen så vi kan nyde godt af endnu mere natur og mindre trafik-os i vores nabolag.