Troels Glismann
Opstillet for AB Lersøgaard, en andelsboligforening ved Den Sorte Plads. Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.
Opstillingstekst
De sidste 39 år har jeg fremført Nørrebroernes synspunkter, det lokale demokrati, over for kommunen, i områdefornyelser, Lokaludvalg og projektgrupper nedsat af Københavns Kommune. Dette arbejde med udgangspunkt i de værdier der er vedtaget i bydelsplanen, ønsker jeg at fortsætte.
Jeg har arbejdet for at fremme livet mellem og i husene, på gaderne og i de fælles områder byen byder på.
Jeg interesserer mig for den almene boligsektor, jeg er aktiv i Andelsbevægelsen og samarbejdet med Københavns Kommune.
Bestyrelsesformand for; Lundtoftegården, Internetforeningen Parknet og pt. AB Lersøgaard siden 1998.
Med i Nørrebro Lokaludvalg siden starten.
Medlem af styregruppe og formandskabet for Områdefornyelsen i Mimersgade & for Skjolds Plads.
I de senere år har jeg bl.a. brugt tid på byudvikling i arbejdsgrupper om ”Visionsplanen for Vingelodden”, Udviklingsplanen for Haraldsgade-kvarteret, ansøgningspuljer i lokaludvalg og områdefornyelsen. Derudover har jeg deltaget aktivt i arbejdsgrupper og lokaludvalgets møder og møder i områdefornyelsen.