Ryan Johnson Laursen
Opstillet for B.93 - Boldklubben af 1893. Foreningen bygger på frivillighed og fællesskab, og tilbyder fodbold for børn, unge, piger, kvinder og seniorer. Inklusion og lige adgang til idræt er prioriteter, således at alle kan deltage uanset baggrund eller ambition. Foreningen ønsker at være en åben klub, som bidrager positivt til Østerbro.
Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.
Opstillingstekst
B.93 er en fodboldklub med base på Østerbro siden 1893. For os er klubben ikke kun fodbold, men et sted hvor mennesker mødes, og hvor bydel, fællesskab og hverdagsliv hænger sammen.
Vi ønsker at være en del af lokaludvalget, fordi vi i forvejen arbejder tæt med området og de mennesker, der bruger det. Med vores tilbagekomst til Østerbro Stadion har vi taget et ansvar for at åbne stadion mere op og gøre det til et aktiv for bydelen. Det gør vi i samarbejde med lokale foreninger, aktører og virksomheder.
Vi mener, at sport, kultur og byliv hænger naturligt sammen, og at udvikling fungerer bedst, når den sker i dialog. I lokaludvalget kan vi bidrage med erfaring fra daglig drift, mange brugere og et bredt lokalt netværk, men lige så vigtigt vil vi lytte og lære.
B.93 vil gerne tage medansvar for Østerbros udvikling og være en konstruktiv stemme, der tænker langsigtet og lokalt.