Anette Amstrup Riis

Hafnia Hallen

Opstillet for Hafnia Hallen, der er en af Københavns største multihaller, hvor sport, træning og sociale aktiviteter samles under ét tag. 

Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.

Om mig

Jeg stiller op til Valby Lokaludvalg for Hafnia-Hallen, fordi jeg vil arbejde for bedre vilkår for børn, unge og idræt i Valby. Som en aktiv del af lokalsamfundet ved jeg, hvor stor betydning det har, at alle kan bevæge sig, deltage og høre til – både i haller, på baner og i de fællesskaber, der knytter os sammen.

Jeg vil gøre det lettere at være aktiv, styrke rammerne for foreningslivet og støtte det frivillige arbejde, som i dag knokler for at få trænere og frivillige til at blive. Valby fortjener mere energi, engagement og fællesskab, og jeg vil arbejde for, at vores børn og unge får flere muligheder for at vokse, bevæge sig og have det sjovt gennem sport, fritid og fællesskab.

Stem på mig, hvis du også vil se et stærkere Valby, hvor bevægelse og fællesskab er for alle.