Byrial Rastad Bjørst
Opstillet for Forfatterkvarterets Grundejerforening som har til formål er at varetage medlemmernes interesser. Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv
Valby er en opdelt by. Fysisk gennemskæres vores by af jernbaner og nogle brede, tungt trafikerede veje. Byens befolkning er også opdelt på forskellige boligformer.
Jeg vil gerne arbejde for at fjerne opdelingerne. De fysiske barrierer skal nedbrydes. Et godt eksempel på en sådan nedbrydning er rampen fra Valbygårdsvej til Sjælør Boulevard, men i fremtiden kunne det også være en cykelbro på tværs af Ny Ellebjerg station.
Også menneskerne skal bringes tættere på hinanden f.eks. ved at skabe gode indendørs mødesteder som et nyt kulturhus og Valby Kino. Udendørs skal vi have flere steder, hvor man har lyst til at være fysisk aktiv, spille kort eller bare vil nyde at være til. Vi skal have langt flere kulørte lamper!
Jeg er 50 år og har boet med min familie i Valby siden 2009. Hver dag pendler jeg på cykel til centrum, hvor jeg arbejder som advokat i en fagforening. Jeg er god til at formulere breve, når gode ideer skal hjælpes på vej. I år har jeg lagt 11.000 blomsterløg.