Elliam Ravn Recke

Rollespilsfabrikken

Opstillet for Rollespilsfabrikken, der er Danmarks største rollespilsforening. Vi arrangerer en vifte af aktiviteter som er målrettet børn og unge - og har heriblandt arrangeret juniorrollespil i 20 år i Valbyparken for 10-16 årige.

Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.
 

Om mig

Jeg stiller op for at kunne repræsentere den nørdede og kreative ungdom i Valby. Jeg brænder for klar kommunikation, tilgængelighed og inklusion. Jeg har set i mit foreningsarbejde, hvor stor gavn børn og unge får ved at deltage i kreative fællesskaber, hvor man er velkommen til at nørde, uanset hvor man kommer fra, eller hvilket køn man er, så længe man kan rumme andres forskelligheder.

Jeg håber også at kunne være med til at arrangere flere tilgængelige kulturoplevelser, som kan rumme den neurodivergente ungdom, som jeg selv er en del af.