Kirsten Henriksen
Opstillet for Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv, som bevarer og formidler Valbys lokalhistorie.
Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.
Om mig
Jeg stiller op, fordi Lokaludvalget har væsentlig indflydelse på udviklingen i Valby. Jeg mener, at det er vigtigt at sikre, at Valbys lokalhistorie fastholdes i udviklingen, og det vil jeg arbejde for. Jeg har været i lokaludvalget i to perioder og har i den tid blandt andet arbejdet for bevarelsen af Valbys Gamle Smedie, hvilket er lykkedes, og for inddragelse af de historiske bygninger i udviklingen ved København Syd. Lige nu lægger jeg kræfter i at finde en god ny anvendelse af Rytterskolen med mere, når biblioteket flytter til Hanne Varmings Plads.
Jeg er med i Lokaludvalgets miljøgruppe. Her arbejder jeg blandt andet for, at Valbys borgere får hjælp til at bidrage til reduktion af klimabelastningen. Jeg er med i vores reparationsværksted, byttemarked og meget mere. Alt dette tager jeg med ind i lokaludvalget, hvor jeg arbejder for at få miljø- og klimahensyn med i lokaludvalgets svar på høringer om Københavns forskellige strategier samt i svar på høringer om lokalplaner med mere.
Jeg har, som tidligere nævnt, været med i lokaludvalget i snart otte år. I den periode har jeg kun været fraværende fra ét møde.