Lene Buerup Andersen

Ældresagen i Valby

Opstillet for Ældresagen i Valby som er en del af Ældresagen i Danmark. I Valby har vi små 4500 medlemmer. Vi arrangerer kurser, foredrag og andre aktiviteter for vores medlemmer. Stiller op i interessegruppen: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet.

De sidste fire år har jeg været aktiv i Lokaludvalget, først som suppleant og derefter som ordinært medlem. Jeg har siddet i to udvalg i perioden: Et Helt Liv og Kultur- og Fritidsudvalget, hvor jeg pt. er formand. Jeg ønsker brændende at fortsætte dette arbejde.



Jeg brænder for:

  • at alle foreninger har gode vilkår: let adgang til gode og billige lokaler, idrætsanlæg med videre. I dag mangler aftenskoler, idrætsforeninger og andre foreninger egnede faciliteter.
  • mere kunst i det offentlige rum.
  • mangfoldigt kulturliv for alle borgergrupper.
  • sikre skoleveje, flere cykelstier, vedligeholdte fortove, så ældre og handicappede kan færdes uhindret.
  • forbedring af den offentlige trafik. Hyppigere frekvens for busser. Genetablering af 10 minutters drift på S-tog, Langgade st. 
  • etablering af et selvstændigt sundhedscenter i Valby.
  • sikre flere ældreboliger i takt med at andelen af ældre vokser .

Seniorernes og kulturens stemme i lokaludvalget.