Poul-Erik Bjørn Nielsen

Medlemsrådet, SuperBrugsen Ålekistevej
Billede
Poul-Erik Bjørn Nielsen

Opstillet for Medlemsrådet, SuperBrugsen Ålekistevej: Foreningen er bindeled mellem kunderne og butikken samt indgår i medlemsdemokratiet i Coop lokalt i hovedstadsområdet og på landsplan. Medlemsrådet arrangerer møder af forbrugerpolitisk interesse, deltager i kampagner for sunde fødevarer samt understøtter aktiviteter i bydelen.

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.

Opstillingstekst

Jeg er særligt interesseret i bymiljø og trafikforhold i Vanløse, og jeg har i denne periode været medlem af lokaludvalgets arbejdsgruppe vedr. trafik samt været suppleant til lokaludvalget.

Jeg brænder særligt for:

  • gennemførelse af renoveringen af Jyllingevej på hele strækningen fra Rødovre til Adventskirken
  • sikre skoleveje, herunder omlægning af Jydeholmen, så den byder på bedre og sikrere forhold for særligt cyklister
  • etablering af grønne cykelruter, herunder forbedring af forholdene på cykelruten ad Hyltebjerg Allé og krydsningen af Ring 2 samt den nye cykelrute gennem Grøndalsparken
  • etablering af et attraktivt bymiljø omkring Vanløse Torv, Frode Jakobsens Plads og Fenger-grunden
  • realisering af renoveringen af Bellahøjmarken til aktivitets- og rekreativt område
  • fortsat busbetjening af alle dele af Vanløse