Charlotte Aller

Foreningen Musikhuset København

Opstillet for Foreningen Musikhuset København, der holder koncerter, festivaler, kulturnat og andre arrangementer med fokus på den akustiske klassiske musik på Vesterbrogade 59.

Stiller op i interessegruppen: Børn, unge, idræt, kultur og fritid.

Opstillingstekst

Foreningen Musikhuset København har fra starten lagt vægt på at være en del af lokalmiljøet på Vesterbro. Det vil fremover også være en vigtig del af foreningens og husets profil.

Vi har bl.a. holdt koncerter for børn, gratis sommerkoncerter, deltaget i Kulturnatten, samarbejdet med lokale skoler og Vesterbro Lokaludvalg.

Københavns Kommune renoverer ejendommen på Vesterbrogade 59. I denne nedlukning vil vi gerne holde kontakten til publikum, samarbejdspartnere, medlemmer og frivillige gennem pop-up-arrangementer, og til Vesterbro ved at deltage i møder med bydelens musikaktører og deltage i lokaludvalgets arbejde. 

Som lokaludvalgsmedlem ønsker jeg at bidrage til den fortsatte udvikling af bydelens kulturelle tilbud til børn, unge og voksne i alle aldre – til glæde for den enkelte, for familierne og for Vesterbro. Jeg er bestyrelsesmedlem og næstformand i Foreningen Musikhuset København og har mange års erfaring med frivilligt arbejde i bl.a. beboerforeninger, Røde Kors og spejderbevægelsen. Jeg er ikke medlem af et politisk parti.