Mathias Bryde
Opstillet for foreningen Café Dugnad der er et værested for aktive stofbrugere på Vesterbro. Stiller op i interessegruppen: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet.
Jeg stiller op som repræsentant for Café Dugnad (Halmtorvet 9C) med et ønske om at repræsentere Café Dugnad som socialt værested, samt de aktive stofbrugere og andre socialt udsatte, der har deres daglige gang på indre Vesterbro og besøger vores café.
Min forhåbning er at kunne agere bindeled mellem gadens folk og beslutningstagere på et lokalpolitisk niveau og dermed være med til sikre, at de beslutninger, som vedrører dette område og disse mennesker også får et besyv med fra de, som arbejder for- og med gadens folk.
Som både bosat og arbejdende på Vesterbro har jeg en naturlig interesse i, hvad der rører sig på både indre og ydre Vesterbro.
Med en arbejdsmæssig baggrund inden for arbejdet med socialt udsatte, en uddannelse inden for politik og administration samt en bred palet af personlige fritidsinteresser, håber jeg på at kunne være med til at præge de lokale beslutninger i en retning, som tilgodeser flest mulige - og i særdeleshed de, som ikke selv kan tale deres sag.