Rie Meyer Sørensen

Københavns Fødevarefællesskab

Opstillet for Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF), som forsyner deres medlemmer med økologiske fødevarer fra lokale landbrug, og som på Vesterbro deler grøntsager ud, laver aktiviteter med fokus på indkøbs- og spisevaner og deltager i lokale grønne initiativer. 

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.

Opstillingstekst

Jeg føler mig utrolig heldig over at bo i min yndlingsbydel, og jeg vil gerne være med til at gøre Vesterbo til et endnu sjovere, grønnere og kærligere sted at bo.

Der er særligt to ting, jeg vil være optaget af i lokaludvalget: 

  1. Kan vi gøre mere for at styrke bæredygtighed og klimahandling, både i den måde Vesterbro indrettes på, og i det hverdagsliv, folk i vores bydel lever?
  2. Kan vi skabe mere plads til fælles byliv, lokale mødesteder og i højere grad give Vesterbroerne oplevelsen af lokalt tilhørsforhold? 

Jeg elsker at gøre brug af Vesterbros kulturliv, vores grønne pletter og de lokale butikker – og når man sætter pris på noget, synes jeg det er virkelig vigtigt at være med til at tage ansvar for at bevare det og gøre det stærkere. 

Som repræsentant for Københavns Fødevarefællesskab er jeg optaget af lokale, grønne mødesteder og handlefællesskaber. Jeg håber at jeg kan være med til at bygge flere broer på tværs af civilsamfundet og kommunen, som skaber endnu mere grønt liv på Vesterbro.