Steen Egeberg
Opstillet for Boligforeningen 3B/Prangerhuset, der er en boligforening med ca. 370 almene boliger på Vesterbro.
Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.
Opstillingstekst
Betalbare boliger
Sygeplejersker, skolelærere og andre almindelige indkomster, samt vores børn og børnebørn, skal også kunne bo på Vesterbro.
Prisen på ejer- og andelsboliger er drevet af udbud og efterspørgsel, og stiger ligesom i andre storbyer.
Men lejeboliger har vi politisk indflydelse på. Om det skal være:
- Private udlejningsejendomme ejet af kapitalfonde, boliginvestorer og pensionskasser, med deres profitkrav
- Almene boliger ejet af beboerne selv og non-profit
Der vil ofte være lejeforskel på 40% mellem sammenlignelige private og almene lejligheder.
Vi har på Vesterbro politisk indflydelse om der bygges almene boliger i de nye byområder Carlsberg byen, Postbyen, Fisketorvet og Jernbanebyen.
Almene boliger er også bæredygtigt byggeri, studieboliger og senior bofællesskaber.
Jeg arbejder for at der også skal være betalbare boliger på Vesterbro, både i lokaludvalg og i den politiske ledelse af boligorganisationerne 3B, KAB og BL.